OM Ø-DUR MUSIKFESTIVALEN PÅ ORØ

En mand og hans kone fik en god ide,  og sådan kort fortalt blev Ø-Dur til. Der er selvfølgelig mere i det, end bare det, men det var reelt set hvad der skete. Og nu er vi i fuld gang med at arrangere den 3. Ø-Dur Musikfestival på Orø.

 

Ø-Dur musikfestival åbnede dørene første gang i 2. weekend i august 2018. Arrangørerne havde ikke tidligere stået for at arrangere ej heller at afvikle en musikfestival. Der gik mange ting galt undervejs, men med de frivilliges hjælp og vilje fik vi alle en fantastisk og munter festival, og vigtigst af alt, festival deltagerne var glade. Vi havde nu fået blod på tanden, og besluttede at gentage vores succes. Så vi kunne igen findes på festival kortet i den 2. weekend i august i 2019. Nu havde vi alle fået noget mere erfaring, og til trods for et par skybrud undervejs, fik vi endnu engang en fantastisk festival, med endnu flere glade festival deltagere. Ø-Dur er igen at finde på festival kortet i 2020, tredje år for festivalen - på vej til en tradition.

VI SES I DEN 2. WEEKEND I AUGUST 2020

Ø-Dur Musikfestival på Øro er en non-profit musikfestival, alt overskud går til velgørende og fremmende tiltag primært på Orø. Ø-Dur Musikfestival er for alle, vi betegner os mere som en stor og vigtigst af alt, en rigtig hyggelig havefest. Her handler det om at komme og slappe af, og nyde naturligvis musikken, men også roen og de smukke og skønne omgivelser som festivalen afholdes i. Så vil du prøve en lidt anderledes musikfestival, hvor du også får tid til at slappe af og komme ned i Ø-GEAR? Så er det Ø-Dur Musikfestival på Orø du skal til i 2020. Husk at tage hele din familie med, så I kan få denne skønne oplevelse sammen. For det er esensen af Ø-Dur Musikfestival - Vi skaber gode oplevelser. 


DANMARKS HYGGELIGSTE HAVEFEST, FOR HELE FAMILIEN PÅ ORØ. FESTIVALEN BLIVER AFHOLDT VED ORØ STRANDCAMPING, SOM LIGGER I DE SKØNNESTE OMGIVELSER LIGE NED TIL STRANDEN OG MED ORØ DYREPARK SOM NABO. SÅ ELSKER DU OG DIN FAMILIE NATUR, MUSIK OG GODE OPLEVELSER, SÅ TAG DEM ALLE MED TIL EN UFORGLEMMELIG MINIFERIE TIL ORØ. ORØ LIGGER I ISEFJORDEN - BLIVER OGSÅ KALDT ISEFJORDENS PERLE - CA 45 MIN. KØRSEL I BIL FRA KØBENHAVN. DU KOMMER NEMT TIL ORØ MED FÆRGE, DET TAGER KUN 6 MINUTTER AT SEJLE HERTIL FRA HAMMER BAKKE, 4050 SKIBBY.

TEAMET BAG Ø-DUR

Design by LykkeWebDesign  © Copyright. All Rights Reserved.

Cookies og privatlivspolitik. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies og privatlivspolitik.

Cookie Policy
Godkend